Beskrivelse
Dialogsættene består af 25 dialogkort med refleksionsspørgsmål og illustrationer, fordelt på fire forskellige temaer. Hvert tema er udviklet med henblik på at styrke dialog, relationer og fælles forståelse på arbejdspladsen og kan anvendes fleksibelt i både formelle og uformelle sammenhænge. Dialogkortene er designet til at gøre samtaler lettere at tage og til at skabe struktur i dialoger, der ellers kan være svære at få i gang.
Temaet Personen bag indeholder lette, ufarlige og ikke-faglige spørgsmål. Disse kort er særligt velegnede, når mennesker ikke kender hinanden så godt, eller når der er behov for at skabe en mere afslappet stemning. Kortene bidrager til at opbygge relationer og tryghed og kan fungere som en god indgang til mere dybdegående dialoger senere.
Dialogkortene med temaet Arbejdslyst har fokus på trivsel, motivation, arbejdsglæde og stress. Spørgsmålene inviterer til refleksion over hverdagen på arbejdet og giver mulighed for at sætte ord på både det, der fungerer, og det, der udfordrer. Temaet kan med fordel anvendes i medarbejdersamtaler, trivselsindsatser og teamudvikling.
Temaet Ledelse rummer ledelsesrelevante spørgsmål, der understøtter refleksion over rolle, ansvar, forventninger og relationen mellem leder og medarbejder. Kortene kan bruges både af ledere individuelt og i dialog med medarbejdere eller lederkolleger og bidrager til at styrke tydelighed og gensidig forståelse.
Dialogkortene med temaet Samarbejde og kommunikation fokuserer på kommunikationsstile, samarbejdsformer og dynamikker i teams. Spørgsmålene giver indsigt i, hvem man samarbejder bedst med, og hvordan forskelligheder kan bruges konstruktivt i det daglige samarbejde.
Dialogkortene kan anvendes i mange forskellige sammenhænge, herunder medarbejdersamtaler, medarbejderudvikling, teamudvikling, procesdage, personalemøder samt som check ind- og check ud-øvelser. De kan bruges både én til én og i større medarbejdergrupper.
Ved brug i større grupper kan alle deltagere få udleveret et kort. Deltagerne rejser sig og finder en samtalepartner, hvor den ene stiller sit spørgsmål, og den anden svarer og stiller sit eget spørgsmål tilbage. Når begge har svaret, bytter de kort og går videre til en ny person. Processen gentages og kan med fordel vare 10–15 minutter.
I 1:1-samtaler kan 8–10 kort lægges på bordet med teksten opad. Medarbejderen vælger 2–4 kort, som danner udgangspunkt for dialogen, og samtalen kan indledes med spørgsmålet om, hvorfor netop disse kort blev valgt.
Udbyttet er øget involvering, mindre inaktivitet på møder, større diversitet i dialogen samt en inddragende ramme for at tale om svære emner. Samtidig giver dialogkortene inspiration til arbejdet med selvledelse, trivsel og motivation.





Mette Holmgaard –
Ud over at vi benytter kortene til møder og 1-1 samtaler.
Har jeg også kortene til at ligger på mit bord og tager ind imellem 2-3 stykker og svarer på spørgsmålene over for mig selv. Det giver super refleksion og også nogle gange anledning til at give feedback til mine kollegaer. Super gode kort til at skabe dialog og refleksion.
Trine Bock, Combine A/S
Test konsulent og Projektleder
Mette Holmgaard –
Vi satt sammen 2 og 2 og hver person valgte et kort hver. Samtalene gikk i ett, og vi avsluttet med en liten runde på de viktigste punktene hvert ‘par’ hadde kommet frem til. Alle var enige i at det var gode spørsmål.
Ei av kollegene våre var ganske skeptisk da jeg introduserte hva vi skulle gjøre, hun syns reflekterende spørsmål og samtale på denne måten er vanskelig/utfordrende. Men da vi var ferdig var hun veldig fornøyd og syns de hadde fått en viktig samtale som var helt konkret til hjelp. Dette var absolutt verdt investeringen og noe som vi kommer til å bruke jevnlig. Supert.
Pedagog Elin Stephen Skien Norge
Mette Holmgaard –
Vi bruger ofte dialogkort fra Mette Holmgaard på vores netværksmøder i AndersenB2B-netværket.
De er supergode til at få en samtale i gang i mindre grupper; gode og relevante samtaler der skaber nærvær vel at mærke. Vi bruger desuden også dialog kortene til at kickstarte interne møder, når vi har tunge emner på dagsordenen, der har brug for et mere personligt kickoff.
Disse dialogkort har for os og vores netværksmedlemmer været meget brugbare i forhold til at skabe trygge og nærværende samtaler. Stor anbefaling herfra.
Sanne Kjeldsteen Direktør Andersen B2B
Mette Holmgaard –
Supergode samtalestartere.
Jeg har givet dem videre til ledere, der ikke er helt sikre på, hvad de skal tale med deres medarbejdere om, til diverse én-til-én samtaler.
Det har vist sig at være en gode idé.
Frank Poulsen Zenbusiness
Mette Holmgaard –
Jeg oplever, at dialog kortene indeholder emner og temaer, som engagerer medarbejderne i team udviklingsprocesser. Kortene giver en hurtig adgang til at få talt om relevante og meningsfulde ting. Jeg bruger dem både i en opstartsfase og løbende i længerevarende forløb til at få medarbejderperspektivet frem. Når medarbejderne gennem kortenes spørgsmål bringes til at sætte ord på egne holdninger og opfattelser, frembringer det ofte humoren i spil, hvilket også virker fremmende for processerne. Når jeg anvender kortene, er der altid gode tilbagemeldinger på, at de medvirker til at åbne op for nye vinkler og viden om kollegaer, og deres syn på samarbejde og kommunikation.
Konsulent og supervisor Bente Weberskov