Dramatrekanten – et ledelsesværktøj til at forstå samarbejde, ansvar og dynamik

Som leder har du sikkert oplevet, at samarbejdet i et team kan gå i stå – uden at der nødvendigvis er en åben konflikt. Opgaver bliver skubbet rundt, frustrationer vokser, og samtalerne kredser om det samme.

Her kan dramatrekanten give et enkelt og brugbart blik på, hvad der er i spil.

Hvad er dramatrekanten?

Dramatrekanten beskriver tre roller, som mennesker ubevidst kan indtage i pressede eller uklare situationer:

  • Offer

  • Redder

  • Krænker

Det er ikke faste roller eller personlighedstyper.
Det er midlertidige positioner i samspillet, som kan opstå i både små hverdagssituationer og større udfordringer.

De tre roller – i daglig ledelse

Offeret

  • Udtrykker afmagt eller overbelastning.
  • Opgaver og ansvar opleves som noget, der sker for én.
  • Typisk ser man venten på, at lederen eller kolleger tager over.

Redderen

  • Træder til, hjælper, tager ansvar – ofte hurtigt.
  • Skaber effektivitet på kort sigt, men risikerer at fastholde afhængighed og uklare roller.

 

Krænkeren

  • Presser på for handling, resultater eller korrekthed.
  • Kan opleves som hård, men udspringer ofte af tidspres eller frustration over manglende fremdrift.

 

Hvorfor er dramatrekanten relevant – også uden konflikt?

Fordi dramatrekanten handler om ansvar og samspil.

I mange teams opstår der en ubalance, hvor:

  • nogle tager for meget ansvar

  • andre tager for lidt

  • og irritation eller tavshed vokser over tid

Som leder kan du bruge dramatrekanten til at:

  • få øje på uhensigtsmæssige mønstre tidligt

  • forstå hvorfor opgaver ikke bliver løst, som forventet

  • arbejde mere bevidst med ansvar, forventninger og dialog

Lederens særlige opmærksomhedspunkt

Mange ledere genkender sig selv i redderrollen.

Det sker ex. når du:

  • løser problemerne for medarbejderne

  • tager opgaver tilbage, når noget ikke fungerer

  • undgår at tage den svære, men nødvendige samtale

Det skaber ro her og nu – men svækker ansvar og selvstændighed på sigt.

Fra roller til ansvar

At arbejde konstruktivt med dramatrekanten handler ikke om at “afsløre” medarbejdere, men om at flytte fokus:

  • fra roller → til ansvar

  • fra frustration → til dialog

  • fra gentagelser → til tydelighed

Ofte begynder bevægelsen allerede, når du som leder spørger:

  • Hvad er dit ansvar her?

  • Hvad har du brug for – og hvad kan du selv tage?

  • Hvad forventer vi af hinanden i denne situation?

Dramatrekanten er et enkelt, men stærkt refleksionsværktøj i ledelse.
Den kan bruges både forebyggende, udviklende og i svære situationer – fordi den gør dynamikker synlige, før de bliver til konflikter.

For ledere giver det mulighed for at arbejde mere bevidst med samarbejde, ansvar og kultur – i hverdagen. Har du brug for at få flere perspektiver på dramtrekanten, så kan jeg anbefale en session ledersparring – læs mere her