Kunden
Hospice Vangen ligger i Nr. Sundby og er et center for lindrende behandling. Der er ca. 40 medarbejdere, sygeplejeskere, køkkenpersonale, ledelse mm.
Udfordringen
Jeg blev kontaktet af en af afdelingslederene med et ønske om sparring på både den faglige og den personlige ledelse. Sparring på hverdagens klassiske dilemmaer: Hvordan giver man tydelig retning, hvordan håndteres svære samtaler, og hvordan styrker man kommunikationen i hverdagen mm.
Løsningen
Vi mødes efter behov og arbejder med de udfordringer, der fylder her og nu. For lederen er det et frirum, hvor jeg som ekstern og upartisk ledelseskonsulent hjælper med at se tingene fra nye vinkler. Jeg bringer relevante ledelsesteorier og konkrete værktøjer i spil, som kan omsættes direkte i hverdagen.
Resultatet er en stærkere lederrolle, større klarhed i dialogen med medarbejderne og mere overskud til at fokusere på den faglige ledelse.